Gamle fotos

Missionshuset Kapernaum. Uvelse Byvej 6. Postkort: Hilsen fra Uvelse.
Bagved til ventre ses Smedjen. Bagerst ses “Arnolds Hus”. Til højre ses Brugsforeningens hus. Årstal ukendt.

Ligger du inde med gamle fotos fra Uvelse og Lystrup, så vil jeg meget gerne høre fra dig. Send mail på info@uvelse-lystrup.dk eller SMS på 23708232.

Uvelse Byvej 6 med forhave. I baggrunden til højre Brugsens lagerbygning, samt bagerst Arnolds Hus. Årstal ukendt.
Uvelse Byvej 6. Nu med fortov og parkeret lastbil. I baggrunden ses Arnolds Hus. Årstal ukendt.
Gartner Sørensens bærbuske set fra Uvelse Byvej 6. Bemærk æbleplantagen til venstre, der senere bliver bebygget med villaer. Kirkestien ses tydeligt. Årstal ukendt.
Gartner Sørensens bærbuske nedlægges. I baggrunden ses Stangegården. Årstal 1961?
Kirkestræde 9 under opbygning. Bemærk bilen fra Falck, der er hyret ind til at løfte de tunge moduler. Årstal 1962.
Kirkestræde 9-11 set fra Uvelse Byvej 6. Årstal 1964?
Her ses storken på tårnet af Uvelse Kirke. Årstal ukendt.
Foto taget fra tårnet af Uvelse Kirke ned mod Stangegården. Årstal ukendt.
Foto taget fra tårnet i Uvelse Kirke over mod Uvelse Byvej. Forrest ses gartner Karl Sørensens mark med frugtbuske. Bagved til venstre: Fabrikant Georg Høckes hus samt værksted. Bag værkstedet ses Brugsen med tilhørende lagerbygning. Til højre i billedet ses Uvelse Byvej 6, det tidligere missionshus Kapernaum. Årstal ukendt.
Uvelse Kirke under renovering. På billedet ses Hr. og Fru Jensen, Uvelse Byvej 6.
Foto er taget på Uvelse Byvej 12. Huset hed dengang Åbo. I baggrunden ses bygningen Uvelse Byvej 17. Opført i 1921. I forgrunden en ung hr. Jensen med familiens kanin, som dagen efter nedkom med 8 unger. Årstal 1959.
Uvelse Skole. I baggrunden ses garagehuset, samt til højre cykelskuret til elevernes cykler. I forgrunden ses en hvid lav bygning tilhørende Brugsen. Årstal ukendt.
Uvelse Skole. Cykelskuret er revet ned og en moderne pavillon er opført. Herudover er der også bygget et vindfang på gavlen ind til det lokale bibliotek. En telefonboks er der også blevet plads til. I forgrunden ses byggemateriale på Brugsens grund. Er tilbygningen måske ved at blive bygget? Årstal ukendt.
Uvelse ca. 1950. Foto: Scandia Luftfoto, Amicisvej 16, København V. Billedet har tilhørt vognmand Kaj Floman, og modtaget fra hans datter Alice Meyer, Elmedalen 28, Lynge. B04872. Billedet er venligst udlånt af Frederikssund lokalhistoriske arkiver, Slangerup arkiv. Du kan læse mere om, hvem der boede i husene ved at klikke her: https://arkiv.dk/vis/369179.
Luftfoto af Uvelse. Bemærk at Sportspladsen er “Last Frontier” inden markerne begynder. Årstal måske 1965?