Barselsgruppen

Kære alle kommende mødre, barslende og babyer,

Fra tirsdag den 13. september 2022 vil der hver anden tirsdag fra 10.00 – 13.30 blive afholdt barselshygge i Multirummet, Uvelse Fritids Center.

Gruppen vil være for alle på barsel, der har brug for/lyst til socialt samvær med babyer/børn, sparring og ikke mindst en hyggelig snak.

Der er mulighed for, at der kan medbringes kage/brød + tilbehør. Kaffe, te og sodavand skal købes i UFC.

Generel information:

  • Afholdes tirsdage i ulige uger
  • Foregår i UFC, Multirummet
  • Terrassen foran lokalerne kan også benyttes
  • Barslende (uanset køn) er velkomne (dvs. fædre er også meget velkomne)
  • Der er fælles oprydning, når arrangementet slutter

Vi bestræber os på, at alle barsel og kommende forældre i byen skal vide, at der vil være denne barselsgruppe. Derfor vil det være en stor hjælp, hvis du vil fortælle om gruppen til relevante personer i byen.

De bedste hilsner

Arrangørerne Sidsel og Ditte